Ovenst. er et foto af mine gamle skakbrikker. Seks af dem har tydelige tandmærker. I 1962 havde min bror og jeg en schæferhvalp, Cæsar. (Nr. to schæfer i mit liv). -- I tolv-fjortenårsalderen blev jeg hooked på at spille skak. Brikkerne bærer stadig præg af at Cæsar også interesserede sig for spillet, som jeg tit lå på gulvet med, ligesom på billedet.

Hans yndlingsbrikker kan enhver se var de to sorte springere og en af de hvide. De seks brikker forrest er de eneste med hans tandmærker. Hans valg var ikke tilfældigt: Sorte fyre som ham selv, og de lyse måske lige som smagstest. - Vores dyr gør, vi ser med nye øjne på begrebet kognition. -- In eng.: Our cub german shepherd left the above six pieces of proof, that the wordless metacognition of his worked very well indeed.

Og en strandhugstagtig note, så langt fra læren om umælende dyr, vi næsten kan komme:

Selv om psyklingvistikerne, Johnson og Lakoff´s begreb, "pre-conceptual kinesthetic image-schematic structures", som "containers, paths, links, forces, balance", og orienteringsredskaber "up-down, front-back, part-hole, ect., er en snes år gamle, vil de fleste efter en tænkepause vel være enige i, at de fint kan udarbejdes i en velsmurt hvalpehjerne.









Litt.: George Lakoff: Women, Fire and Dangerous Things, sec.ed. 1993

Se ovenstående som kommentar til artiklen, Claws For Thought, NewScientist [2819] 2 July 2011.



Januar 2011. All rights Photographers and Steen Siebken ----------------------------------------------------...-----------Schæferhvalp Rorschach, les oreilles mythiques [de fænomenale ører], Martin Lafrance, Can. wiki/ CC-BY-2.0