- Et Enten-Eller

Otte hollandske skibe dannede linie foran havnen og de mindre. Vore chefer tøvede. Claus Ahlefeldt havde hørt rygter om et komplot. Men da to norske soldater blev ramt af en engelsk kugle, åbnede vi ild fra både skanserne og stentårnet hvor Johan Caspar de Cicignon var kommandant. - Hollandske skibskanoner blev bragt i land og stillet op. - Vinden drev krudtrøgen ud, englændernes sigte blev ødelagt siger de. Og nordmændene skød måske særlig godt, for englændere havde været i land på skræmmetogter om natten. De mistede 500 mand mod 8 nordmænd og 100 hollændere.

Som Ahlefeldt havde fornemmet, var der en hemmelig aftale om at plyndre hollænderne. Ordren var bare ikke nået frem i tide. Den fem år gamle Oldenborgske Enevælde ville betale sin gæld til hollænderne efter den nylig tabte krig 1657-60 mod svenskerne med rovet fra deres egen Kompagniflåde. Charles II af England og Frederik III af Danmark og Norge pønsede oven i købet på at score rovet selv uden om deres respektive statskasser.

Premierministerens nevø, Edward Montagu 1635-65, var med for lige at klare den sag. Men Sir Thomas Teddiman trak sig ud. Væk fra vores tunge skyts. Femten sømil ud i skærgården mod nordvest. Et par dage senere kom så skibet fra København: Vi havde skudt på kongens venner. Hollænderne blev i havnen. Vore chefer lod sig ro, femten sømil: Goodmørning Mister Teddiman. Kan vi finde ud af noget? - No, skal han rasende have svaret. Han har ikke nydt tanken om at skulle returnere tomhændet. Montague var blandt de dræbte.

Natten før slaget havde Montagu været i land for at lodde stemningen hos Ahlefeldt og Cicignon. Da disse ikke ville kaste hollænderne for løverne, demonstrerede den unge englænder, hvor uerfaren han var ved at fylde dem med vilde overdrivelser om den engelske styrke. Et blik ud fra tårnet var nok for at se han løj. [Source: Bergen Marine Museum Exibition Aug 2006 - Sammenlign evt. no og en.wiki, links pag down]

Vi sidder i Amsterdam under platantræerne foran Plaza American Bar og drøfter cyklisternes dødsforagt. Overfor ligger Baker & Mackenzie, seks etager sandsten og halvtreds advokater. "Collusion*) With The King Of Denmark? Yes Sir. Filed as, Vath Vet Bonder Om Agurksalad..., Ah,`Ere we are: Danskerkongens Træskhed 1665, by Samuel Pepys". Min kompagnon, M. Alain Buntekoe fra Saint-Malo, har fanget Mr. Pepys og hans Brigantin-traque i Themsens tåger. - Den prise V'gi' kass overalt, i Aalborg, Bergen, Elsinore, Dieppe og Saint Malo. Visse franske havne har egne flag og kaperbreve på guldrandet svinepel- øh, papier...

Ytringsfrihed binder Vesteuropa sammen. "Viil Du crousforhoere Pæps nou?" spørger Alain så på biscay-dansk. "Si Vous voulez. Mørket gør mig sulten." De gevulde Koe (Den gefyldte Ko) er en ”Eetcafe” (Ædecafe) i Marnixstraat. Et bøsseskud vest for Leidsegracht, men værten ruller vildt med øjnene, så hen ad midnat glider vi den anden vej, ud forbi De Melkweg og køber min godnatmælk et stykke oppe ad Leidsestraat i Big Bananas Nightshop.

* Collusion, eng.: Aftale i forræderisk eller forbryderisk hensigt eller regi.
* Buntekoe, egl.: "Broge Ko". Navnet kendes fra den flamske kogge (og deraf udtrykket: flamske øretæver), der i 1402 ordnede Vetaljebrødrene...

Mr. Pepys, [udtal: píps] fortæl med Deres egne ord... Yes, of course.. that is: Naturligvis. Måske vil De bemærke den interessante kopling mellem vores "course", kurs, og Deres Nature. Mmm? London was Bloody Hell. Den sommer. The Plague, Pesten tog op mod 2.000 alene i juli. 2.000. Min formue var på 1.900 pund...

Slaget ved Bergen, koncentrer Dem om det... Yes. MyLord, Lord Sandwich, the Prime Minister, eller som De siger: Montagu den Ældre, var til søs med flåden. Hundrede skibe lå oppe nordpå, for at fange de Ruyter på vej hjemad med den nederlandske-ostindiske flåde. Men først i august, den 3. tror jeg, hørte vi, at de Ruyter var nået hjem. Teddyman lå ved Bergen gik vi ud fra, men havde intet hørt endnu. Vi havde også det problem, at Kronen manglede penge. Også jeg havde lidt på græs dér...

Det med at slå halv skade med vores Kong Frederik, om at plyndre hollænderne, var Lords Sandwich´s ide, ikke sandt..? Nå, det ved De. Vi havde problemer som jeg sagde. Engelske matroser stak simpelt hen af til Holland og tog hyre dér, fordi Kronen ikke betalte dem deres løn.

En af min kones forfædre holdt søen med et par 80-kanoners skibe, til 101.709 rigsdaler pr. skib for et seks måneders togt... Meget muligt, Mr Siebken. Siger De, Sir, at jeg skulle have betalt matroserne af egen lomme? Jeg har svært ved at forstå at Kongen af Danmark, og Deres Admiralitet, ikke var mere aktive i den sag her. Kongen af Danmark havde lovet vores gesandter at udlevere disse nederlændere, hvis han fangede dem. Det undlod han.

Danskerkongens Træskhed, kalder De det! - Ja. Det gør jeg! Hans danske Majestæt, det må De kunne se, Mr. Siebken, kunne afhjælpe sit riges evige mangel på penge til krigsførelse mange år frem ved denne alliance mellem vore lande. Vore konger havde en fælles...

Mr. Pepys! Var spørgsmålet i virkeligheden ikke, hvornår The Gentlemen - på Deres side - were bankrupt?

Nay, Mr. Siebken. Vi foreslog Kongen af Danmark en aftale. At MyLord fik problemer, da han beholdt nogle fede hollandske priser, er en sag. Sir Teddyman, som fik sine ordre fra MyLord, ville få en hård medfart i The Parlament, hvis det kunne vises, at han forfejlede sin mission. Men jeg så The Kings Declaration on... forhandlingerne med Kongen af Danmark. Dette papir er særdeles velskrevet og hvis det er sandt, er Kongen af Danmark et af de allernederdrægtigste mennesker i en så ophøjet stilling i verden.

Vi holdt på to heste, er det det De siger, Mr. Pepys? - Deres regering gjorde. Det er set siden hen.

Desværre står den bemærkning ikke i Deres Dagbog. Mr. Pepys, de fleste vil nægte, De har sagt sådan.

Privilege of the Patron, Mr. Siebken: Being the only one to Know. - Good Day. Sir. Ye friend Buntekoe´ll tender my yacht at the Priseretten in Elsinore. Bloody Hamlets Haven!

Kilde: Pepys´ Dagbog, dansk udgave 1972. Argumentationen ses quo ipso forankret i det konkrete. Ideen om KRYDSFORHØRET kom under besøg på "The George" over for High Court i London, 2004.

[Talrige websteder viser tekster af Pepys - hans dagbog er udgivet på dansk, men den udgave er ikke fuldstændig. Både de danske og de hollandske efterforskere må lide under det faktum, at ingen af deres to sprog er blevet verdenssprog. Men det er fagets vilkår, at engelske kilder og engelske synspunkter, hvor velafvejede de end måtte være, fylder såvel æteren som cyperspace.]

Elleve brødre af Logen Nørrejydske Vampyrbøsseskytter* indvilger i at vurdere om To-Heste-Argumentet følger de klassiske regler. - Webmaster indtager fortrøstningsfuld sin godnatmælk. - Med vores brigantine, SORTE HUND, en syd kuling og tyve mil til kysten mellem Mandal og Utsira tar den tur med ordren to døgn, siger han, mens Alain, hans kaperkompagnon bare griner skummelt.

Holder vi - hvem vi så er - af og til på to heste? Gjorde Kong Frederik III det [en.wiki/ref.to this site] i august 1665? Hvis englænderne fik guldet havde han papir på, at de skulle slippe halvdelen, og omvendt: Hvis hollænderne slap igennem havde vi ikke gjort os til deres fjender. Skolen lærte os, at danske konger i det 17. århundrede konstant mistede bidder af riget, men smed dem aldrig på den glødende rist for alvor. - Hvem smiler af den opr. selv-financierende Finlandsbatallion - der, som min kilde sagde - i april 1940 blæste på regeringen og overvejede at tage Bornholm tilbage fra den tyske værnemagt? Det tyske angreb på Rusland i 1941 sprængte selskabet; fundraiserne meldte også fra til en ny tørn for Finland på tyske betingelser. - se evt. Danes of the Winter War 1939-40

To-Heste-Argumentet medfører et dilemma for Patronen: - Hvis hans folk ikke ved, hvem han er eller ikke er i krig med, starter de nok selv en. For deres egne penge.

Note: *Vampyrbøsse: Fam. slang for gevær, hvis ejere for at dæmpe diverse overtro kun bruger sølvkugler. Også benævnt Flinterør: Nypris 1673, 3 Rigsdaler. Kilde: Orlogsflåden på Niels Juels tid. Nogle kom fra Hammermøllen i Hellebæk (hvor banen krydser Bøssemagergade). Andre var import.

Kaperrederjura Anno 1626: Piet Heyns Kaperbrev 1626 - fra hans arbejdsgivere, West Indische Compagnie i ´s Gravenhage. Heyn tog den spanske sølvflåde i 1628, rovet fyldte tusind vognlæs. Men 80-års frihedskrig mod Spanien slugte jo en del.